Profil

Om Line

Mit navn er Line Juby Rosbæk. Jeg bor i Nordjylland sammen med min dejlige kæreste/ forlovede, Andreas, og vores forkælede kat, Cleo.

Jeg arbejder som selvstændig psykolog og yogalærer i min egen virksomhed i Aalborg. De sidste to år har jeg arbejdet som klinisk psykolog på Aalborg Universitetshospital, men i juni 2023 valgte jeg at gå all-in i min egen virksomhed. Det er vigtigt for mig at “practice what I preach” og det betyder blandt andet, at jeg bestræber mig på at leve et bæredygtigt liv med høj fleksibilitet og tid til kreative projekter. Jeg har store drømme og visioner, som jeg glæder mig til at dele med dig. 


Jeg er uddannet psykolog fra Aalborg Universitet. Desuden har jeg en healeruddannelse fra Københavns Healerskole og en bachelor i filosofi fra Københavns Universitet.

Det kan lyde nørdet og måske en lille smule mærkværdigt, men denne trekløver beskriver faktisk mit menneskesyn og mit teoretiske fundament ganske præcist.

Jeg elsker videnskab, teori og metoder, men jeg har også en dyb og ydmyg respekt for de dimensioner af livet, som den videnskabelige tilgang har svært ved at beskrive, forstå og inkludere. Her tænker jeg eksempelvis på relationen mellem krop og psyke, kærlighed samt den forbindelse, kemi eller energi, der kan opstå mellem mennesker på trods af fysisk afstand, tid og rum.

psykolog line juby aalborg fremtiden omgivelser planter ro natur kontor
healing afspænding stress psykolog line juby aalborg
Uddrag fra mit formelle CV

Uddannelse

Psykolog / Cand.Psych.
Aalborg Universitet
September 2018 – Juni 2020

Healer
Københavns Healerskole
Februar 2018 – Januar 2020

Bachelor i Psykologi
Aalborg Universitet
September 2016 – Juni 2018

Bachelor i Filosofi
Københavns Universitet
September 2013 – Juni 2016

Mine kompetencer

Specialer

Mit teoretiske og metodiske fundament består af en kombination af et spirituelt livssyn og evidensbaserede, psykologiske metoder. I et forløb hos mig kan jeg hjælpe dig med at genfinde balancen, så du får adgang til dine selvhelende egenskaber.

Jeg har erhvervet mig en grundig viden og erfaring ift. at undersøge og forstå sammenhængen mellem krop og sind. Der er stadigvæk meget, vi ikke ved om denne sammenhæng, men det er et felt i rivende og meget spændende udvikling.

Mine specialer kan afgrænses til at omhandle de problemer og omstændigheder, der både påvirker vores fysiologiske og psykologiske system. Eksempelvis:

  • Angst & Depression
  • Eksistentielle Livskriser
  • Spiseforstyrrelser, Selvværd & Selvskade
  • Stress & Belastningsreaktioner
  • Personlig Udvikling & Afvikling
Uddrag fra mit uformelle CV

Fire Finurlige Facts

præstegård gilleleje

Spøgelser på Præstegården

Spøgelser på Præstegården

Jeg er vokset op på en gammel Præstegård i Nordsjælland, Gilleleje, sammen med mine forældre og to brødre, Rasmus og Emil. Her har vi alle oplevet adskillige, uforklarlige og uafhængige hændelser, som vi til sidst kun kunne tilskrive ”venlige spøgelser”. Måske er det derfor, jeg har en naturlig forbindelse til de energier og stemninger, vi ikke kan se med det blotte øje, men i stedet må mærke og føle?
natur høne line juby

Yoghurt

Yoghurt

I mange år troede jeg, at jeg skulle være dyrlæge. Jeg har altid elsket dyr og havde engang en tam høne, der hed Yoghurt.
line juby elver

Nerd-Alert!​

Nerd-Alert!​

Jeg er en vaskeægte nørd og har brugt adskillige timer på at gå til live rollespil og spille skovelver. Jeg gik all-in med spidse elverører, hjemmelavet latexsværd, bue og kappe. I dag kan jeg stadigvæk alle replikkerne i Ringenes Herre – inklusiv dem på elversprog.
peace lys healing candle line juby

Frivilligt Arbejde

Frivilligt Arbejde

Engang arbejdede jeg som frivillig våger i Vågetjenesten i Røde Kors. Her udgjorde jeg en lille brik i forsøget på at skabe ro, nærvær og tryghed for døende i livets sidste timer. Desuden har jeg arbejdet som frivillig rådgiver i LMS, Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade.
Scroll til toppen

Book tid

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.