Mit Moralske Kompas

Etik

"Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd”.

psykolog line juby aalborg fremtiden

Sådan lyder ”Den Etiske Fordring”, som er formuleret af den danske filosof og teolog Knud Ejler Løgstrup (1905-1981). Den Etiske Fordring er altid i mit baghoved, da jeg tager min position og mit etiske ansvar som psykolog og healer meget alvorligt.

Al form for kommunikation, og særligt den information der bliver delt i det terapeutiske møde, rummer en selvudlevering, der giver modparten magt. Jeg har stor respekt for den magt, som psykolog-titlen skænker mig. Desuden har jeg en tilsvarende respekt for det mod, det kræver at fortælle sin historie. Det er derfor med stor ydmyghed og taknemmelighed, at jeg forholder mig til ethvert menneske, som vælger at lægge et stykke af deres liv i mine hænder.

Tillid, tryghed, ærlighed og humor er kvaliteter, jeg sætter stor pris på og selv forsøger at kultivere i det mellemmenneskelige møde. Jeg bestræber mig på altid at møde et andet mennesket med nysgerrighed, empati og anerkendelse. Det er en kunst og et sensitivt samarbejde at skabe dén tilpasse forstyrrelse, som skaber meningsfuld tranformation.

Jeg er medlem af Dansk Psykologforening og arbejder ud fra gældende retningslinjer, love og regler. Som psykolog har jeg tavshedspligt og følger De Etiske Principper for Nordiske Psykologer, som kan findes her.
For at vedligeholde og forberede min faglighed modtager jeg løbende supervision. Desuden deltager jeg på diverse kurser, efteruddannelser, konferencer og seminarer. 

Scroll til toppen

Book tid

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.